Vejledning til et sundt indeklima
Her er gode råd og tips til hvordan du sørger for bedst muligt indeklima.
- Luft ud med gennemtræk 5 minutter ad gangen og helst flere gange dagligt.
- Skru langsomt op for varmen i stedet for hurtige opvarmninger og nedkølninger. Dette sparer på varmeregningen.
- Hold en stabil temperatur. For meget variation i temperaturen igennem lejligheden kan give meget kondens på ruderne.
- Undgå tørring af tøj inde i lejligheden, da det giver høj luftfugtighed.
- Gør regelmæssigt rent, gerne én gang om ugen. Så sørger du for at støv og snavs ikke forurener luften.
- Tænd emhætten når du laver mad. Så kommer der ikke for meget mados i luften.
- Sov med åben dør, for at sikre et flow af luft, så der ikke bliver indelukket i dit soveværelse.
- Hav planter i dit hjem. Planter hjælper på en renere luft og et sundt indeklima.
- Sluk for elektriske apparater når du ikke bruger dem.
- Minimer levende lys indenfor, da de forurener luften.